Lov om folketingsvalg på Færøerne § 61

Denne konsoliderede version af lov om folketingsvalg på Færøerne er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 458 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1432 af 01. december 2023

Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 61

Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet.

Stk. 3 En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.