Højskoleloven § 37

Denne konsoliderede version af højskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkehøjskoler

Lov nr. 1605 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 08. juni 2018 og lov nr. 1052 af 30. juni 2020

§ 37

Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om:

  • 1) Skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.

  • 2) Skolens midler anvendes til formål uden for skolen.

  • 3) Skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl.

  • 4) Skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. , på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

  • 5) Skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.