Lov om firmapensionskasser § 92

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

§ 92

Finanstilsynet kan efter anmodning fra en modtagende pensionskasses tilsynsmyndighed give samtykke til, at en dansk firmapensionskasse, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed, kan overdrage alle eller dele af virksomhedens pensionsforpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil.

Stk. 2 Finanstilsynets samtykke gives, hvis Finanstilsynet vurderer, at

  • 1) medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interesser for den resterende del af firmapensionskassens bestand er tilstrækkeligt beskyttede i tilfælde af en delvis overdragelse af en firmapensionskasses forpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil,

  • 2) medlemmernes og pensionsmodtagernes individuelle rettigheder som minimum er de samme efter overdragelsen og

  • 3) de aktiver, som svarer til den pensionsordning, der skal overdrages, er tilstrækkelige og passende til at dække de forpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder, der skal overdrages, i overensstemmelse med gældende regler i Danmark.

Stk. 3 Finanstilsynet videresender resultaterne af den vurdering, der er nævnt i stk. 2, til tilsynsmyndigheden i den modtagende pensionskasses hjemland senest 8 uger efter modtagelse af anmodningen, jf. stk. 1.

Stk. 4 Resulterer overdragelsen i grænseoverskridende virksomhed, underretter Finanstilsynet den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles til administrationen af pensionsordningen, og om de regler om god skik og oplysningskrav, der er udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og som finder anvendelse på den grænseoverskridende virksomhed.