Lov om firmapensionskasser § 86

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

§ 86

Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis

  • 1) firmapensionskassen anmoder herom,

  • 2) firmapensionskassen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,

  • 3) firmapensionskassen ikke opfylder kravene i kapitel 5,

  • 4) der ikke udøves pensionskassevirksomhed i en periode på over 6 måneder,

  • 5) firmapensionskassen ikke inden for de frister, der er fastsat af Finanstilsynet, har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der er nævnt i § 83, eller

  • 6) et påbud efter §§ 48 eller 84 ikke er efterkommet inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet.