Lov om firmapensionskasser Kapitel 4

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

Kapitel 4 1 God skik og kontraktforhold
§ 8

En firmapensionskasse skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis og om firmapensionskassernes oplysningspligt over for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere. Bekendtgørelse om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager

Stk. 3 Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugere og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugere.

§ 9

Tilbyder en firmapensionskasse, der har tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed, på eget initiativ alle eller en gruppe af sin medlemsbestand at ændre deres pensionsaftale til at omfatte et produkt med lavere eller ingen garantier, skal et medlem eller en pensionsmodtager, der accepterer et sådant tilbud, have overført den økonomiske værdi af sit nuværende produkt til det nye produkt.

Stk. 2 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for beregningen af den økonomiske værdi af medlemmets eller pensionsmodtagerens produkt.

§ 10

Medlemmer, pensionsmodtagere og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på i en firmapensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 11

En firmapensionskasse må ikke i forbindelse med eller efter optagelse af medlemmer anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes nuværende eller tidligere helbredstilstand.