Kapitel 3 1 Firmapensionskassevirksomhed
Sammenslutninger omfattet af § 2, stk. 1, skal anvende ordet »firmapensionskasse« i tilknytning til deres navn, jf. dog § 121, stk. 2.
En firmapensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i tilladelsen, jf. bilag 1, medmindre andet følger af stk. 3 eller § 6.
Stk. 2 En firmapensionskasse driver anden virksomhed, når firmapensionskassen alene eller sammen med et pensionstegnende firma udøver bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3 En firmapensionskasse kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, hvis
-
1) firmapensionskassen ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
-
2) firmapensionskassen ikke driver virksomheden sammen med et pensionstegnende firma eller med andre pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i et administrationsfællesskab med firmapensionskassen, og
-
3) virksomheden udøves i et andet selskab end firmapensionskassen.
Stk. 4 Kommer en firmapensionskasse ved fusion, indgåelse i eller ændring af administrationsfællesskab eller ændring af den andel, der ejes af et pensionstegnende firma m.v., til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller 3, skal firmapensionskassen afhænde denne anden virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.
En firmapensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur, der omfatter tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.
Stk. 2 En firmapensionskasse kan tilbyde digitale løsninger og services, hvis de er i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed.