14 dages gratis
Prøveabonnement
Lov om finansiel virksomhed § 19
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. September 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§19 Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.
Stk. 2 Finanstilsynet fastsætter regler om, i hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7, er omfattet af denne lovs særlige regler for livsforsikringsvirksomhed. Bekendtgørelse om betaling af visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
Stk. 3 Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et skadesforsikringsselskab, der gennem en filial driver virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve forsikringsformer, der er i overensstemmelse med retsanvendelsen i det pågældende land, uanset at dette ikke er tilladt i Danmark.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note