Masteloven § 8

Denne konsoliderede version af masteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.

Lov nr. 212 af 30. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

§ 8

Landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, kan i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opførelse af nye master til radiokommunikationsformål eller til ud- eller ombygning af eksisterende master til radiokommunikationsformål fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af masten med henblik på at gøre efterfølgende fælles udnyttelse mulig.

Stk. 2 Vilkår efter stk. 1 forudsætter, at der foreligger oplysninger fra Energistyrelsen om, at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område, jf. § 16.

Stk. 3 Vilkår efter stk. 1 kan alene fastsættes, hvor der ikke foreligger tekniske hindringer for efterfølgende fælles udnyttelse. § 2, stk. 4, nr. 1- 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Fastsættelse af vilkår efter stk. 1-3 kan ske over for ejere af master til radiokommunikationsformål.