Kapitel 3 1 Adgang til opsætning af antennesystemer på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål
Ejere af master, bygninger og konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion.
Stk. 2 Anmodninger efter stk. 1 kan angå indgåelse af nye aftaler eller ændring af allerede indgåede aftaler.
Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der foreligger tekniske hindringer for opsætning af antennesystemer. Ved tekniske hindringer forstås:
-
1) At opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af radiotekniske hindringer.
-
2) At opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af mastens, bygningens eller den pågældende konstruktions udformning, bæreevne eller lignende.
-
3) At der gælder særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af anden lovgivning eller forskrifter fastsat af offentlige myndigheder for adgang til den pågældende mast, bygning eller konstruktion, som gør opsætning af antennesystemer umulig.
Stk. 4 Anmodning efter stk. 1 kan fremsættes af parter omfattet af § 2, stk. 5.
Stk. 5 Placering af antennesystemer som nævnt i stk. 1 forudsætter, at der fra landzone- og bygningsmyndighederne foreligger de nødvendige tilladelser til opsætning af antennesystemer, jf. § 35, stk. 1 og 4, i lov om planlægning, § 16, stk. 1, i byggeloven, og §§ 12 og 13 i denne lov. Placering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller på kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund.
Stk. 6 I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for de i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, omhandlede master, bygninger og konstruktioner, skal gennemførelse af opsætning af antennesystemer ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf.
Stk. 7 Ejere af antennesystemer placeret på master, bygninger og andre høje konstruktioner omfattet af stk. 1 skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse knytter sig til den anmodende parts opsætning og udnyttelse af egne antennesystemer på samme mast, bygning eller konstruktion. Fælles udnyttelse forudsætter, at der er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, og at der kan etableres særskilt adgang til dette.
Stk. 8 Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den pågældende mast, bygning eller konstruktion, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede antennesystemer af ejeren af masten, bygningen eller konstruktionen, medmindre anden aftale indgås parterne imellem.
Stk. 9 Adgang til udnyttelse af tredjemands arealer med henblik på opsætning af antennesystemer og fælles udnyttelse af tilhørende bygninger skal ske gennem aftale herom eller, såfremt aftale herom ikke kan indgås, ved anvendelse af proceduren i § 15.
Landzonemyndigheden eller, i sager, hvor landzonemyndigheden ikke er involveret, bygningsmyndigheden, jf. herved § 2, stk. 6, kan udstede påbud om at give adgang til opsætning af antennesystemer på master, bygninger og andre høje konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3. Påbudet kan træde i stedet for, supplere eller ændre aftaler efter § 10.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved påbud om fælles udnyttelse af bygninger m.v. i tilknytning til andre antennesystemer anbragt på den pågældende mast, bygning eller konstruktion, jf. § 10, stk. 1, i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del af den anmodende parts opsætning af og udnyttelse af egne antennesystemer på samme mast, bygning eller konstruktion.
Stk. 3 Påbud efter stk. 1 og 2 kan, i sager, hvor den ansøgende part anmoder om udstedelse af påbud, alene udstedes, såfremt det af den ansøgende part er sandsynliggjort, at det ikke har været muligt at indgå en aftale om opsætning af antennesystemer.
Stk. 4 § 10, stk. 3-9, finder tilsvarende anvendelse i sager efter stk. 1 og 2.
I sager efter §§ 10 og 11, hvor der er tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang til opsætning af antennesystemer, skal ejeren, der i henhold til § 10 indgår aftale, eller som i medfør af § 11 får påbud herom, og eventuelle andre rettighedshavere som minimum have fuld erstatning. Betalingsforpligtelsen påhviler den, der har fremsat anmodning om opsætning af antennesystemer i medfør af § 10, eller som får adgang til opsætning af antennesystemer i medfør af § 11.
Stk. 2 I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes på grundlag af et oplæg fra landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud.
Stk. 3 Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Når erstatningsspørgsmålet er afgjort af voldgiftsretten, opmanden eller taksationskommissionen, jf. stk. 2 og 3, og der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, kan tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 5 Ved taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. stk. 3, kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at den ansøgende part skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt højere erstatningsbeløb fastsat ved dom.
I sager efter §§ 10 og 11, hvor der er tvist om adgangen til udnyttelse af tredjemands arealer eller om betalingen herfor og opsætning af antennesystemer derfor forudsætter ekspropriation efter denne lovs § 15, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, inden tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes, forelægge sagen for Energistyrelsen med henblik på eventuel efterfølgende forelæggelse for ekspropriationskommissionen efter proceduren i § 15. Landzone- eller bygningsmyndighedens forelæggelse af sagen for Energistyrelsen skal indeholde oplæg til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud.
Stk. 2 Når der er sket ekspropriation, og når erstatningsspørgsmålet er afgjort, enten ved at klagefristen er udløbet eller ved taksationskommissionens afgørelse, kan tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 3 Tilladelse eller påbud, jf. stk. 2, kan dog først udstedes, når der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, og når en eventuel sag efter § 12 er afgjort og betingelsen i § 12, stk. 4, er opfyldt.
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som der henvises til, blev ophævet med lov nr. 169 af 3. marts 2011, § 82, stk. 2. Teleklagenævnet reguleres nu i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om yderligere betaling end nævnt i §§ 12 og 13 om andre vilkår for adgang til opsætning af antennesystemer og for fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. omfattet af § 10, stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang bestemmelserne om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, fastsættelse af vilkår, oplysningspligt, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet finder tilsvarende anvendelse på aftaler om yderligere betaling, vilkår m.v. for opsætning af antennesystemer.
Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Andre, der kontrollerer gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. En anmodning skal indgives skriftligt og angive den fysiske infrastruktur eller det gadeinventar, der anmodes om adgang til. Adgang efter dette stykke omfatter kun trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) og regler fastsat i medfør af § 1, stk. 5.
Stk. 2 En anmodning om adgang, jf. stk. 1, der ikke er rimelig, kan afvises. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3 Afslag på en anmodning om adgang, jf. stk. 1, skal skriftligt meddeles den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Afslag kan gives, hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
Stk. 4 Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris. Herudover må adgang ikke gøres til genstand for afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer. Adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar gives snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Offentlige myndigheder skal offentliggøre disse vilkår og betingelser.
Stk. 5 Anmodning om adgang, jf. stk. 1, kan fremsættes af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 6 Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives, efterhånden som anmodninger herom modtages. Modtages flere anmodninger på samme dag, og er der på den fysiske infrastruktur eller på gadeinventaret begrænset kapacitet, gives adgang efter lodtrækning.
Stk. 7 I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for den i stk. 1 omhandlede fysiske infrastruktur og det i stk. 1 omhandlede gadeinventar, skal opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf.
Stk. 8 Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den i stk. 1 omhandlede fysiske infrastruktur eller det i stk. 1 omhandlede gadeinventar, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde af den offentlige myndighed, der kontrollerer den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, og af andre, der kontrollerer gadeinventaret, medmindre anden aftale indgås mellem parterne. Udgifter til drift og vedligeholdelse af de placerede trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde afholdes dog af den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, medmindre anden aftale indgås mellem parterne.