Lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder § 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 533 af 24. juni 2005

§ 5

Opstilling og udskiftning af radarmaster i forbindelse med kystradarprojektet skal ske i overensstemmelse med lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Kravet om fælles masteudnyttelse kan undtagelsesvis fraviges af forsvarsministeren efter en konkret vurdering, hvor fælles masteudnyttelse efter forsvarsministerens skøn ville være forbundet med særlig store omkostninger eller tekniske vanskeligheder, og hvor hensynet hertil vejer tungere end hensynet til at begrænse den visuelle påvirkning af omgivelserne fra yderligere en mast.

Stk. 3 Ved udskiftning af master foretaget af forsvarsministeren i tilfælde, hvor andre operatører har benyttet den udskiftede mast, tilfalder lejeindtægten fra de andre operatører efter udskiftningen Forsvarsministeriet, som indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser over for de andre operatører. Ejeren af den udskiftede mast har ret til fuld erstatning for den tabte nettofortjeneste ved tabet af disse indtægter, som i tilfælde af uenighed fastsættes efter § 5 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Stk. 4 Ved udskiftning af master, jf. stk. 3, har ejeren af den udskiftede mast ret til tidsubegrænset gratis brug af antenneplads i den nye mast, men kun for antenner til eget brug, som var opsat og i drift på den udskiftede mast på udskiftningstidspunktet.