Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 2 Hvis instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede obligationer, kan betegnes skibskreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om lån opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer.
Stk. 3 Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer. Kapitalcentre, der overgår til betegnelsen skibskreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører det kapitalcenter, som er blevet reklassificeret i medfør af stk. 2.
Stk. 4 Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 5 Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.