Lov om et nationalt naturfagscenter § 3

Denne konsoliderede version af lov om et nationalt naturfagscenter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1320 af 27. november 2018

§ 3

Centeret ledes af en centerbestyrelse, der er ansvarlig for centerets virke. Centerbestyrelsen består af op til 7 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab:

  • 1) Op til 5 medlemmer udpeges af undervisningsministeren.

  • 2) 1 medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

  • 3) 1 medlem udpeges af undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren i forening.

Stk. 2 Centerbestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudpeges en gang.

Stk. 3 Centerbestyrelsen vælger sin egen formand.