Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere § 13

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1550 af 27. december 2019,
som ændret ved lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 781 af 04. maj 2021, lov nr. 225 af 15. februar 2022 og lov nr. 877 af 21. juni 2022

Tilbagebetaling m.v.
§ 13

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.

Stk. 2 Når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik om tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling Danmark det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Når en kommune træffer afgørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til grund.

Stk. 3 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år, efter at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til personen er ophørt, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter forhandling med skatteministeren for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskravet. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier