EUDP-loven § 3

Denne konsoliderede version af eUDP-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet

Lov nr. 555 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019

Bestyrelse og sekretariat
§ 3

EUDP og Green Labs DK-programmet ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og 6 medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren i deres personlige egenskab. Formanden skal have en erhvervsmæssig baggrund.

Stk. 2 1 medlem af bestyrelsen udpeges efter indstilling fra miljøministeren. 1 medlem udpeges efter indstilling fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 3 Bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem udtræder af bestyrelsen før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og bestyrelsesmedlemmerne.