EUDP-loven § 14

Denne konsoliderede version af eUDP-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet

Lov nr. 555 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 14

Tilskud i henhold til denne lov bortfalder helt eller delvis, hvis

  • 1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud eller under projekt- eller etableringsforløbet,

  • 2) vilkår for tilskud ikke opfyldes eller

  • 3) projektet eller etableringen ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud.

Stk. 2 I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales.

Stk. 3 Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage senere. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerskrivelser efter første påkrav betales 100 kr.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige bestyrelsen til at træffe afgørelser om bortfald eller tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 1 og 2.