Lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) § 35

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 332 af 19. juni 1974,
jf. lovbekendtgørelse nr. 993 af 09. september 2014,
som ændret ved lov nr. 492 af 17. juni 2008

Statens regres.
§ 35

Beløb, som staten har betalt i medfør af §§ 30-31 eller 34, eller som i øvrigt i henhold til Tillægskonventionens bestemmelser er betalt til dækning af nuklear skade, for hvilken indehaveren af et anlæg her i riget er ansvarlig efter anden konventionsstats lov, kan kræves erstattet af den eller de enkeltpersoner, som forsætlig har hidført skaden.

Stk. 2 Beløb betalt i medfør af § 30 kan endvidere kræves erstattet

  • a) af den, som i egenskab af forsikrer eller garant eller i øvrigt ved udtrykkelig aftale har påtaget sig ansvar for skaden, jfr, § 24, stk. 1, 2. pkt,

  • b) af anlægsindehaver, der i medfør af § 22, stk. 1, er medansvarlig for skaden, i det omfang, hvori ansvaret i medfør af § 22, stk. 2, falder på ham,

  • c) af anlægsindehaveren selv, dersom udgiften skyldes, at han ikke har tegnet og opretholdt behørigt godkendt forsikring eller anden sikkerhed, eller at sikkerheden har vist sig usolid.