Lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) § 21

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 332 af 19. juni 1974,
jf. lovbekendtgørelse nr. 993 af 09. september 2014,
som ændret ved lov nr. 492 af 17. juni 2008

Begrænsning af indehaverens ansvar.
§ 21

Hvis en anlægsindehaver her i riget bliver erstatningsansvarlig for nuklear skade indtrådt uden for Danmark, kan justitsministeren fastsætte en begrænsning af anlægsindehaverens ansvar over for skadelidte i en stat, der har fastsat regler om begrænsning af anlægsindehaveres ansvar over for skadelidte i Danmark.