Lov om erhvervsgrunduddannelse § 7

Denne konsoliderede version af lov om erhvervsgrunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Ophæves den 1. august 2019 - med undtagelse af § 15 a

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Lov nr. 506 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016

§ 7

En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.

Stk. 2 Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3 Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, hvis det af praktikaftalen fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.