Lov om erhvervsgrunduddannelse § 6

Denne konsoliderede version af lov om erhvervsgrunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Ophæves den 1. august 2019 - med undtagelse af § 15 a

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Lov nr. 506 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016

§ 6

En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2 Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.