Lov om erhvervsfremme § 10

Denne konsoliderede version af lov om erhvervsfremme er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1518 af 18. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024

§ 10

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 17 medlemmer, herunder 1 formand.

Stk. 2 Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges således:

  • 1) 1 formand, der skal være fra erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren.

  • 2) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene.

  • 3) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksomhed og 1 fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationer.

  • 4) 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.

  • 5) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer.

  • 6) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

  • 7) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 3 Formanden og medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegelse én gang.

Stk. 4 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser, som træffes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6 Erhvervsministeren stiller et sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk. 7 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder hvilke parter i stk. 2 der er indstillingsberettigede.