Lov om energimærkning af energirelaterede produkter § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 4 i lov nr. 1521 af 18/12 2018

Lov nr. 455 af 18. maj 2011,
som ændret ved lov nr. 1876 af 29. december 2015

§ 9

Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter overholder kravene i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt.

Stk. 2 Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden lade produkter udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt institution som nævnt i § 13, stk. 3.

Stk. 3 Leverandøren skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indlevere produkter til et anvist prøvningssted eller lade det afprøve på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.

Stk. 4 Leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol, jf. stk. 1-3.

Stk. 5 Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om måling, afprøvning og kontrol efter stk. 1-4.