Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 473 af 30. maj 2012,
som ændret ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 og lov nr. 493 af 21. maj 2013

§ 9

Kommunen skal orientere de personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, om, at de kan være berettiget til at få udbetalt jobpræmie. Orienteringen skal ske ved jobsamtalen som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller som led i opfølgningen i forbindelse med integrationsprogrammet. I andre tilfælde skal orienteringen ske skriftligt.

Stk. 2 Kommunen har adgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for forvaltningen af jobpræmieordningen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Kommunerne kan sammenholde oplysningerne i indkomstregisteret med kommunens øvrige registre i deres administration af jobpræmieordningen efter denne lov.