Elforsyningsloven § 84b

Denne konsoliderede version af elforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elforsyning

Lov nr. 375 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 24. oktober 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 08. juni 2018, lov nr. 2605 af 28. december 2021, lov nr. 745 af 13. juni 2023 og lov nr. 1787 af 28. december 2023

§ 84b

Elhandelsvirksomheder skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder og transmissionsvirksomheder om levering af elektricitet er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

Stk. 2 § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning er ikke sat i kraft. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011. (Udelades)

Stk. 3 Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner.

Stk. 4 Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmarkeder.