Elforsyningsloven § 47a

Denne konsoliderede version af elforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elforsyning

Lov nr. 375 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 24. oktober 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 08. juni 2018, lov nr. 2605 af 28. december 2021, lov nr. 745 af 13. juni 2023 og lov nr. 1787 af 28. december 2023

§ 47a

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter, herunder om, at Forsyningstilsynet kan godkende, at de kollektive elforsyningsvirksomheder

  • 1) kan eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, der er fuldt integrerede netkomponenter, og

  • 2) under nærmere fastsatte betingelser og inden for nærmere fastsatte rammer kan eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, der ikke er fuldt integrerede netkomponenter.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om netvirksomheders anskaffelse af ydelser fra andre virksomheder, som forudsætter ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg.

Stk. 3 Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om godkendelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 1, af typer af fuldt integrerede netkomponenter, som de kollektive elforsyningsvirksomheder kan eje, udvikle, forvalte eller drive. Forsyningstilsynet kan endvidere fastsætte regler om processuelle forhold vedrørende godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1.