Teleloven Kapitel 35

Denne konsoliderede version af teleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov nr. 169 af 03. marts 2011,
jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1531 af 18. december 2018, lov nr. 1833 af 08. december 2020 og lov nr. 1555 af 12. december 2023

Kapitel 35 1 Straf
§ 81

Med bøde straffes

  • 1) den, der overtræder § 7, stk. 1, § 10, stk. 3 og  4, § 31, stk. 4-7, § 35, § 51 a, stk. 1 og 4, eller § 62, stk. 1 og 3

  • 2) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der foretager portering af numre eller skift af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. § 28 a,

  • 3) den udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse som anført i § 41, stk. 2, nr. 3 og 4, som er pålagt udbyderen i medfør af en afgørelse truffet efter § 41, stk. 1,

  • 4) den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 65, eller

  • 5) den forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i § 16, eller maksimalpriser fastsat i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Stk. 2 I regler fastsat i medfør af § 3, § 8, stk. 1, og §§ 9 og 61 og § 62, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3 I regler fastsat i medfør af §§ 14 og 15 kan der fastsættes straf af bøde for den forsyningspligtudbyder, der i gentagne eller grovere tilfælde overtræder regler, vilkår og forpligtelser i forskriften.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5 Ved udmåling af straf efter stk. 1, nr. 3, skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de almindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforlæg.