Lov om Den Sociale Investeringsfond Kapitel 5

Denne konsoliderede version af lov om Den Sociale Investeringsfond er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1462 af 11. december 2018,
som ændret ved lov nr. 983 af 26. maj 2021

Kapitel 5 1 Rådgivende udvalg
§ 14

Der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 25 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde.

Stk. 2 Ministeren for offentlig innovation udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne af det rådgivende udvalg udpeges for en periode på 4 år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang.

Stk. 3 Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, videninstitutioner, civilsamfundsorganisationer m.v.