Lov om de gymnasiale uddannelser § 36

Denne konsoliderede version af lov om de gymnasiale uddannelser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1716 af 27. december 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 12. januar 2024

§ 36

Fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 37, stk. 2, skal i samspil med de obligatoriske fag, faggruppen og projekt- og praktikforløbene understøtte uddannelsens professionsorientering og dermed give eleverne mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.

Stk. 2 § 29 gælder tilsvarende for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om det faglige samspil mellem obligatoriske fag og faggrupper, fag i fagpakker, valgfag og projekt- og praktikforløb.