Lov om Danmarks Innovationsfond § 3

Denne konsoliderede version af lov om Danmarks Innovationsfond er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 306 af 29. marts 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021

§ 3

Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge

  • 1) antallet af innovative virksomheder,

  • 2) private virksomheders investeringer i forskning og udvikling og

  • 3) antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Stk. 2 Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte

  • 1) koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,

  • 2) udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private erhvervsliv og den offentlige sektor,

  • 3) opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling,

  • 4) dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på de politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser og

  • 5) videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Stk. 3 Fonden kan

  • 1) beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere,

  • 2) beslutte at fordele op til 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering, og

  • 3) deltage i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion.

Stk. 4 Fonden kan stille krav om medfinansiering fra ansøgerne.

Stk. 5 Fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.