Lov om Danmarks Innovationsfond § 2

Denne konsoliderede version af lov om Danmarks Innovationsfond er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 306 af 29. marts 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021

§ 2

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Stk. 2 Fonden skal særlig understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Stk. 3 Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.