14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. § 3

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne lov og bygger på lovbekendtgørelse nr. 553 af 24. April 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§3 Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter en gang årligt differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen sker i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4-8. Vælger spildevandsforsyningsselskabet at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en gang årligt størrelsen af bidraget. Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde fastsætte kubikmetertakster og faste bidrag forskelligt for geografiske områder. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, skal en gang årligt godkende de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte kubikmetertakster og faste bidrag skal være tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

•••

Stk. 2 De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender vedtægten for de øvrige kommuner. Betalingsvedtægten skal være tilgængelig på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

•••

Stk. 3 De nærmere regler for betaling til fælles, obligatoriske tømningsordninger for bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra tanke for spildevand m.v. fastsættes i betalingsvedtægten efter stk. 2 eller i et særskilt regulativ for den eller de fælles, obligatoriske tømningsordninger. Spildevandsforsyningsselskabet udformer et særskilt regnskab for hver enkelt fælles, obligatorisk tømningsordning.

•••

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om spildevandsforsyningsselskabets fastsættelse af differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbrugets størrelse, jf. stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere, hvilken takst der skal anvendes i medfør af § 2 a, stk. 10. Ministeren fastsætter desuden øvrige regler, der er nødvendige, for at spildevandsforsyningsselskaberne kan beregne vandafledningsbidrag på baggrund af de fastsatte differentierede degressive kubikmetertakster.

•••

Stk. 5 Ministeren kan fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets beregning af vandafledningsbidrag på baggrund af en kubikmetertakst, der anvendes uanset vandforbrugets størrelse, for ejendomme, der har en tilladelse i medfør af § 2 a, stk. 3, for ejendomme, der har fået nedsat eller er fritaget for betaling i medfør af § 2 b, for ejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår, herunder ejendomme med både bolig og erhverv, og for ejendomme, hvor ejeren ikke rettidigt har afgivet oplysninger, der er påkrævet i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4 og 6. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at de differentierede kubikmetertakster, jf. stk. 1 og 4, ikke skal gælde for de i 1. pkt. nævnte ejendomme, eller at vandafledningsbidrag for en eller flere af de nævnte typer af ejendomme skal beregnes efter de differentierede kubikmetertakster, jf. stk. 1 og 4, for en del af ejendommens vandforbrug, mens der for resten af ejendommens vandforbrug beregnes vandafledningsbidrag efter den i 1. pkt. nævnte kubikmetertakst.

•••

Stk. 6 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte krav om, at ejeren af en ejendom afgiver nødvendige oplysninger til brug for spildevandsforsyningsselskabets fastsættelse af kubikmetertakster og beregning af vandafledningsbidrag, herunder krav om afgivelse af oplysning om, hvorvidt en ejendom anvendes til erhverv på markedsmæssige vilkår, krav vedrørende digital afgivelse af oplysninger i bestemte it-systemer og krav om hyppighed for afgivelse af oplysninger, om frist for afgivelse af oplysninger og om procedure for afgivelse af disse oplysninger.

•••

Stk. 7 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets pligt til at orientere konkrete brugergrupper om pligt til at afgive oplysning om, hvorvidt en ejendom anvendes til erhverv på markedsmæssige vilkår. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets udarbejdelse af vedtægt og fastsættelse af takster og om kommunalbestyrelsens godkendelse heraf, jf. stk. 1 og 2, inden for en fastsat frist.

•••

Stk. 8 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fastsættelse af forskellige kubikmetertakster og faste bidrag for geografiske områder, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde efter stk. 1.

•••
profile photo
Profilside