Whistleblowerloven § 30

Denne konsoliderede version af whistleblowerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Lov nr. 1436 af 29. juni 2021

§ 30

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 25 eller

  • 2) bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger.

Stk. 2 Med bøde straffes endvidere en arbejdsgiver, jf. § 9, der ikke lever op til arbejdsgiveres forpligtelser efter § 10, § 11, § 12, stk. 1 eller 2, § 13 eller § 16.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.