Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1534 af 19. december 2017

§ 3

Loven finder anvendelse for:

  • 1) Danske og grønlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

  • 2) Danske og grønlandske luftfartøjer, der befinder sig på eller over den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

  • 3) Udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med international ret.

  • 4) Udenlandske skibe, der befinder sig uden for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med international ret.

Stk. 2 Lovens regler for skibe og luftfartøjer finder tilsvarende anvendelse på aktiviteter, der foregår på is i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden lovgivning.

Stk. 3 Loven omfatter ikke beskyttelse af havmiljøet, herunder regulering, tilsyn, beredskab og bekæmpelse, i forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning.

Stk. 4 Loven finder ikke anvendelse for orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Stk. 5 Kapitel 12 finder ikke anvendelse for skibe, der udelukkende benyttes til fritidsformål (lystfartøjer).

Stk. 6 Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med Naalakkersuisut fastsætte særlige regler for lystfartøjer ved anvendelse af bemyndigelserne i kapitel 2, 6, 7, 8 og 10.