Forarbejder til Lov om bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 - ophæves den 31. december 2021 § 4

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butikkernes åbningstider

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De miljømæssige konsekvenser

6. De administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark står grundet spredningen af Coronavirussygdommen covid-19 i en helt ekstraordinær situation, som vil få store samfundsmæssige konsekvenser og konsekvenser for hele befolkningen og de danske virksomheder. Lovforslaget har til formål at tage højde for den helt ekstraordinære situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, hvor en stor del af de danske virksomheder kan komme i klemme i forhold til opfyldelsen af visse af deres forpligtelser over for det offentlige, men også over for virksomhedernes deltagere.

På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19, skal der holdes afstand til andre personer, og tæt kontakt med andre personer skal undgås. Lovforslaget har til formål, at det skal kunne sikres, at sådanne forholdsregler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage.

Med loven sikres det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler med tilbagevirkende kraft om fravigelser fra konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen, når det vurderes forsvarligt, at den pågældende pligt midlertidig fraviges, herunder f.eks. at en frist forlænges. Det er regeringens vurdering, at det er forsvarligt i en periode at fravige visse konkrete pligter, så der frigives tid og kompetencer i virksomhederne til at håndtere en helt ekstraordinær situation, hvor virksomhedens eksistens måske er truet. Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens andre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at omlægge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse personalemæssige udfordringer osv. Det er regeringens vurdering, at der er behov for en håndsrækning til erhvervslivet ved at fravige konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen midlertidigt, så virksomhederne kan koncentrere sig om overlevelse frem for overholdelse af disse pligter.

Det samme gør sig gældende for virksomheder på det finansielle område, som ikke er underlagt selskabs- og årsregnskabslovens regler, men hvor der eksisterer regler i den finansielle regulering, der i vidt omfang svarer til reglerne i selskabs- og årsregnskabsloven.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område.

Loven bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler med tilbagevirkende kraft, som midlertidigt fraviger dels konkrete forpligtelser for virksomheder i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen, herunder i henhold til selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning, og dels giver virksomheder mulighed for at fravige konkrete bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde disse.

Derudover bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om fravigelse af regler i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven), der begrænser butikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risiko for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.

Hensigten er, at der kan fastsættes regler om en hel eller delvis midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger, således at f.eks. alle dagligvarebutikker, uanset omsætningsstørrelse, har mulighed for at holde åbent på lukkedage.

Da loven er et midlertidigt initiativ som følge af Coronavirussygdommen covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter loven ophører den 1. januar 2021.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende selskabs- og regnskabslovgivning på Erhvervsstyrelsens område kan virksomheder være omfattet af forpligtelser, som i medfør af den pågældende lov eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke er muligt at fravige.

Den gældende årsregnskabslov fastsætter i § 3, stk. 1, at virksomheder omfattet af loven skal aflægge en årsrapport efter loven, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i årsregnskabslovens §§ 4-6.

Efter den gældende § 138, stk. 1, 1. pkt., i årsregnskabsloven, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal i henhold til årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, medmindre der er tale om virksomheder i rekonstruktion eller under konkurs.

Er årsrapporten ikke modtaget inden udløbet af fristen, sendes der i henhold til årsregnskabslovens § 150, stk. 1, et brev til virksomhedens ledelse med påkrav om at indsende virksomhedens årsrapport. Tilsvarende sendes til filialbestyrerne.

I brevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapporten, og hvis årsrapporten modtages inden da, foretages der ikke yderligere, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 2.

Der anføres endvidere en frist på 4 uger i brevet, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 3. Overskrides denne frist, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom.

I henhold til årsregnskabslovens § 151, stk. 1, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens ledelse henholdsvis filialbestyrer en afgift, hvis årsrapporten modtages senere end de 8 hverdage fra påkravsbrevets datering.

Afgiften beregnes ifølge årsregnskabslovens § 151, stk. 2, fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt. Afgiftens størrelse afhænger af, hvor forsinket årsrapporten indsendes. Indsendes årsrapporten inden for den 1. påbegyndte måned, udgør afgiften 500 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer, mens den for 2. påbegyndte måned og 3. påbegyndte måned udgør henholdsvis 2.000 kr. og 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer.

Efter den gældende selskabslovgivning er der for virksomheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udarbejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsvarende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhedens ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse frivillige forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nærmere fastsat tidspunkt for afholdelsen af den ordinære generalforsamling. For kapitalselskaber gælder et krav om, at vedtægterne skal indeholde oplysning om indkaldelse til generalforsamling, jf. selskabslovens § 28, nr. 6.

Kapitalselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning ved skifteretterne, f.eks. som følge af manglende indberetning af selskabets årsrapport eller manglende registreret ledelse, kan efter den gældende § 232, stk. 1, i selskabsloven genoptages. Genoptagelsen er efter § 232, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven betinget af, at anmeldelse om genoptagelsen modtages senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller at selskabet ikke inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning. For virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, finder selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter de gældende bestemmelser i selskabslovens § 251, stk. 2, og § 269, stk. 2, skal en vedtagen fusion henholdsvis spaltning registreres eller anmeldes til registrering, jf. selskabslovens § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens henholdsvis spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion henholdsvis spaltning, jf. selskabslovens § 244, stk. 5 og § 262, stk. 5. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens henholdsvis spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusions- eller spaltningsplan i henhold til selskabslovens §§ 237 og 255 anses for bortfaldet. For virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, finder selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Langt de fleste virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område er underlagt regler, der svarer til årsregnskabslovens regler om frister for regnskabsaflæggelse. Reglerne herom er blot fastsat i love mv. på det finansielle område. Eksempelvis skal virksomheder på Finanstilsynets område indsende årsrapporter senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Efter § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som bl.a. ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten.

Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme kan derimod ikke anvendes til at fastsætte regler om fravigelse af pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private, hvis det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde pligten af grunde, der ikke følger af foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme er blandt andet udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19).

I bekendtgørelsens § 1 fraviges fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for virksomheder, som på grund af forsamlingsforbuddet ikke lovligt kan afholde generalforsamling og godkende virksomhedens årsrapport, ligesom eventuelle frister i virksomheders vedtægter fraviges. Efter bekendtgørelsens § 2 fraviges fristen for anmeldelse af beslutning om genoptagelse af selskaber, der er under tvangsopløsning.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I de seneste uger er spredningen af Coronavirussygdommen covid-19 fortsat, og det har været nødvendigt at træffe en række foranstaltninger bl.a. med henblik på at hindre spredningen af sygdommen.

For mange virksomheder vil også direkte eller indirekte konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19, som ikke skyldes foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, kunne medføre, at det er umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for dem at opfylde visse af deres forpligtelser, som fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område, i regler fastsat i medfør af denne lovgivning eller i vedtægter m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at Coronavirussygdommen covid-19 indebærer både direkte og indirekte konsekvenser for virksomheder, der betyder, at mange virksomheder i denne tid er stærkt pressede i forhold til at sikre deres overlevelse.

Flere af de største erhvervsorganisationer har henvendt sig til Erhvervsministeriet med en appel om, at der skabes mulighed for at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter for både virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og virksomheder omfattet af den finansielle regulering. Med lovforslaget skabes der mulighed for at imødekomme ønsket fra erhvervsorganisationerne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at sikre klarhed om, at der kan fastsættes regler om, at visse forpligtelser efter selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område og selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område samt regler udstedt i medfør heraf midlertidigt kan fraviges. Det gælder også i de tilfælde, hvor situationen, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, direkte eller indirekte har konsekvenser for virksomhederne og medfører, at det bliver uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at overholde visse pligter, men hvor dette ikke er begrundet i foranstaltninger, der er iværksat i henhold til lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme eller regler udstedt i medfør heraf. Det er samtidig vigtigt at skabe klarhed om, hvilke virksomheder, fravigelserne gælder for. For at sikre virksomhederne ro til at komme igennem den situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen kan udmøntes på en sådan måde, at fravigelser fra konkrete lovkrav vil kunne gælde for alle virksomheder omfattet af den eller de pågældende love på selskabs- og regnskabsområdet, og uden at fravigelsen er betinget af, at det for den enkelte virksomhed skal være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde lovens krav. En sådan betingelse vil skabe uklarhed om retsstillingen.

På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at bemyndige erhvervsministeren til blandt andet at fastsætte en generel og ubetinget fristforlængelse for alle virksomheder, der efter årsregnskabsloven er forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og tilsvarende på Finanstilsynets område. Det betyder, at også virksomheder, der godt ville kunne nå at indsende årsrapporten inden udløbet af den gældende indsendelsesfrist, får en fristforlængelse. Fristforlængelsen vil alene komme til at gælde midlertidigt, således at den almindelige indsendelsesfrist på 5 måneder for ikke-børsnoterede virksomheder igen vil gælde, når situationen er normaliseret så meget, at virksomhederne vurderes at kunne nå at udarbejde, godkende og indsende deres årsrapport inden for den almindelige frist.

At der er et akut behov for at vedtage lovforslaget, skyldes blandt andet, at ca. 70 pct. af de virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven skal udarbejde en årsrapport og indsende den til Erhvervsstyrelsen har kalenderåret som regnskabsår. Disse ca. 200.000 virksomheder har indsendelsesfrist den 31. maj. Disse virksomheder har behov for en hurtig afklaring af deres retsstilling, så de kan bruge deres tid og ressourcer på den mest fordelagtige måde. For en stor del af de mange virksomheder, der skal indsende årsrapporten 31. maj, er det på denne tid af året normalt højsæson for regnskabsudarbejdelse og afholdelse af generalforsamling. I den aktuelle situation er der netop behov for at hjælpe virksomhederne, så de kan koncentrere kræfterne om at redde deres virksomhed og vente lidt med årsrapporten. Arbejdet med regnskabsudarbejdelsen vil for mange virksomheder i denne situation være meget vanskeligt, da virksomhedernes egne regnskabsmedarbejdere kan være optaget af andre presserende opgaver. Herudover vil revisorerne i den kommende tid have meget travlt med at afgive erklæringer på virksomhedernes ansøgninger om økonomisk støtte fra en række kompensationsordninger, der er vedtaget af Folketinget. Det vil derfor være svært for revisorerne samtidig at nå de almindelige opgaver, som de udfører for et stort antal virksomheder.

Det er vurderingen, at der er behov for, at der kan fastsættes regler, der fraviger visse af virksomhedernes konkrete pligter med tilbagevirkende kraft. Kun herved sikres det, at også virksomheder, der skulle have afholdt generalforsamling i marts enten ifølge deres vedtægter eller for at kunne nå at godkende årsrapporten og overholde den lovbestemte indsendelsesfrist til Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet, ikke stilles i en situation, hvor de anses for at have handlet i strid med virksomhedens vedtægter eller lovgivningen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet til midlertidigt at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter, så virksomhederne kan anvende deres tid og kompetencer på at håndtere den helt ekstraordinære situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, i den konkrete og helt ekstraordinære situation, vejer tungere end hensynet til regnskabsbrugernes behov for finansiel information. Kreditgivere, samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle oplysninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til rette med virksomheden herom, og den virksomhed, der har behov for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde, vil givetvis stille de ønskede oplysninger til rådighed.

Flere virksomheder har i deres vedtægter bl.a. fastsat bestemmelser om, at virksomhedens ordinære generalforsamling skal afholdes i f.eks. marts måned, eller om at årsrapporten skal indsendes på et bestemt tidspunkt. Eftersom det dels kan være vanskeligt at få virksomhedens årsrapport færdig og dels umuligt at holde generalforsamling pga. den situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, kan virksomheden komme i en situation, hvor den ikke kan overholde egne vedtægter. En virksomhed, som ikke kan overholde det tidspunkt, der er fastsat i vedtægten for seneste dato for afholdelse af generalforsamling pga. den situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, er i en umulig situation. Det skyldes, at disse virksomheder ikke kan holde generalforsamling, hvor man kan ændre det vedtægtsfastsatte krav om tidspunkt for afholdelse af generalforsamling. Selskaberne kan risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi det formelle krav ikke kan overholdes. Vedtægterne er skrevet ud fra en normal situation, og tager således ikke højde, for den ekstraordinære situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Virksomhederne vil formentlig ud fra en nødretsbetragtning ikke påse fristerne om afholdelse af generalforsamling, og de kan derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi de formelle krav i virksomhedens vedtægt ikke kan overholdes. Erhvervsministeriet finder derfor, at der ligeledes er behov for at sikre, at der kan fastsættes regler om, at visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale midlertidigt kan fraviges, uden en virksomheds generalforsamling træffer beslutning om en vedtægtsændring.

Det vurderes derfor nødvendigt, at erhvervsministeren i denne helt ekstraordinære situation tillægges den fornødne hjemmel til med virkning tilbage i tid at kunne fravige konkrete forpligtelser, der som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 må anses for umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fravige visse pligter fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen, eller regler fastsat i medfør af denne lovgivning, på Erhvervsstyrelsens område og til at muliggøre, at virksomheder kan fravige vedtægter, når det for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen 2019 covid-19. Endvidere foreslås, at samme bemyndigelse gives for selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område.

Konkret vil bemyndigelsen bl.a. blive udnyttet til at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for samtlige regnskabspligtige virksomheder efter årsregnskabsloven med forventeligt 3 måneder. Længden af fristforlængelsen vil blive fastsat under hensyntagen til såvel det nødvendige behov for fleksibilitet overfor de berørte virksomheder som behovet for finansiel information for regnskabsbrugerne. Fristforlængelsen vil også blive koordineret i forhold til skattemyndighedernes frist for indsendelse af selskabsselvangivelsen. Der kan evt. blive tale om en efterfølgende forlængelse af den fastsatte frist afhængig af udviklingen i situationen som følge af Coronavirussygdommen covid-19.

Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.

Bemyndigelsen vil kun kunne anvendes til at fravige pligter i de situationer, hvor det må anses umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde pligten. Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Coronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for virksomhederne – kan blive behov for at udmønte bemyndigelsen til at fravige øvrige pligter.

Bemyndigelsen vil desuden blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør at virksomheder kan fravige vedtægtsbestemmelser, der f.eks. fastsætter et bestemt tidspunkt eller en frist for afholdelse af virksomhedens ordinære generalforsamling.

Herudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fravige de lovbestemte frister for indsendelse af anmeldelse om genoptagelse, for en virksomhed under tvangsopløsning, og for beslutning om gennemførelse af en fusion henholdsvis spaltning samt grænseoverskridende transaktioner.

2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butikkernes åbningstider

2.2.1. Gældende ret

Lukkeloven fastsætter bl.a., at butikker ikke må holde åbent 13,5 dage om året (lukkedage). Dette gælder bl.a. skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag.

Lukkelovens begrænsninger gælder for detailhandel fra både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Særlige varer, som f.eks. brændsel og brød, og særlige butikker, som f.eks. butikker beliggende i lufthavne og serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, er dog undtaget fra lukkelovens begrænsninger, jf. lukkelovens §§ 3 og 4. Derudover gælder f.eks. særlige regler for dagligvarebutikker. Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges, som f.eks. mad, drikkevarer og varer til personlig pleje.

For dagligvarebutikker gælder lukkelovens begrænsninger alene for butikker med en årlig omsætning på over 34,9 mio. kr. Ligger dagligvarebutikkens omsætning under bagatelgrænsen på 15 mio. kr., må butikken holde åbent på lukkedage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mellem 15 mio. kr. og 34,9 mio. kr. skal søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen og i den forbindelse have udarbejdet en revisorerklæring for at kunne holde åbent på lukkedage. Derudover kan dagligvarebutikker, der er beliggende i landområder, holde åbent på lukkedage, hvis butikken har fået en dispensation fra Erhvervsstyrelsen efter lukkelovens § 6.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 skal der holdes afstand til andre personer, således at tæt kontakt med andre personer undgås. Erhvervsministeriet finder, at det skal kunne sikres, at sådanne forholdsregler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage.

Således er f.eks. onsdagen op til påsken traditionelt en af de største handelsdage i dagligvarebutikkerne, særligt for de mellemstore og store butikker. Derudover er påskedagene for de mindre dagligvarebutikker med en omsætning under 34,9 millioner kr., nogle af årets største handelsdage. Det kan føre til store kødannelser op til og under påskedagene og dermed til øget smittefare med Coronavirussygdommen covid-19.

Erhvervsministeren har den 27. marts 2020 præsenteret sit forslag om en midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger for skærtorsdag og 1. påskedag i 2020. En samlet dagligvarebranche har udtrykt opbakning til forslaget. I henhold til forslaget skal alle dagligvarebutikker- der ikke i forvejen har mulighed for at holde åbent på lukkedage - uanset omsætningsstørrelse, få mulighed for at holde åbent fra kl. 10-17, såfremt butikkerne ønsker det. Formålet med forslaget er at begrænse risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 ved at undgå store kødannelser op til og under påskedagene, der normalt er nogle af årets største handelsdage.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler i lukkeloven, der begrænser butikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.

Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om, at alle dagligvarebutikker- der ikke i forvejen har mulighed for at holde åbent på lukkedage – uanset omsætningsstørrelse, kan få mulighed for at holde åbent fra kl. 10-17 på skærtorsdag og 1. påskedag i 2020, såfremt butikkerne ønsker det.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

Forlængelsen af indsendelsesfristen kan betyde, at der er relativt flere virksomheder end normalt, som overholder fristen. Den generelle økonomiske situation kan også betyde, at relativt flere virksomheder undlader overhovedet at indsende årsrapport, fordi virksomheden ikke kan fortsætte. Det er ikke muligt at kvantificere påvirkningen på afgiftsprovenuet.

Det estimeres, at der vil være omkostninger på ca. 100.000 kr. forbundet med it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en udmøntning af bemyndigelsen til at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af en midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i lukkeloven, da hele situationen med Coronavirussygdommen covid-19 påvirker butikshandlen negativt. Isoleret set vil konsekvenserne formentlig være størst for de mindre butikker. De andre dele af lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af denne lov, vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet, f.eks. derved at indsendelsesfristen for årsrapporter midlertidigt forlænges.

5. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden eller i forbindelse med fremsættelsen sendt i høring, da der er akut behov for at vedtage loven med de deri indeholdte bemyndigelser. Det akutte behov for at hastebehandle lovforslaget skyldes, at virksomhederne hurtigst muligt har behov for en afklaring af, hvorvidt erhvervsministeren får bemyndigelse til at forlænge indsendelsesfristen. Det gælder i særdeleshed de ca. 200.000 virksomheder, der skal indsende deres årsrapport 31. maj. For en stor del af disse virksomheder må det – indirekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 – anses for uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at nå at færdiggøre årsrapporten, eventuelt at få den revideret og den godkendt på virksomhedens generalforsamling og indsende den rettidigt til Erhvervsstyrelsen, hvis fristen ikke forlænges. Der er ligeledes akut behov for at fastsætte regler om fravigelse af lukkelovens begrænsninger med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses, således at forholdsregler på grund af Coronavirussygdommen covid-19, kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage, herunder i forbindelse med påsken 2020.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser