Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 42

Denne konsoliderede version af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1705 af 27. december 2018,
som ændret ved lov nr. 2394 af 14. december 2021, lov nr. 897 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 42

Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder, at barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. Nævnet afviser endvidere en sag, hvis den unge fylder 18 år senest 1 måned efter sagens behandling i nævnet.

Stk. 2 Formanden eller en næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag om afvisning af en sag på baggrund af den unges alder, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3 Fremkommer der under sagens behandling nye væsentlige oplysninger om mistanken mod barnet eller den unge, jf. § 2, stk. 2, kan Ungdomskriminalitetsnævnet udsætte sagen med henblik på politiets vurdering af oplysningerne. Frafalder politiet på denne baggrund mistanken mod barnet eller den unge, underrettes Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorefter nævnets formand eller en næstformand kan afvise sagen, jf. stk. 1.

Stk. 4 Ungdomskriminalitetsnævnet sender herefter den afviste sag til den kommune, der er ansvarlig for barnet eller den unge.