En indirekte aftager, som gør krav på erstatning, har bevisbyrden for, om eller i hvilket omfang en overpris er blevet overvæltet på den indirekte aftager, under hensyntagen til at det er kommerciel praksis at overvælte prisstigninger på de følgende led i forsyningskæden.
Stk. 2 Den indirekte aftager anses for at have bevist, at der er sket overvæltning på denne indirekte aftager, hvis den indirekte aftager har godtgjort, at
-
1) overtræder har begået en overtrædelse af konkurrenceretten,
-
2) overtrædelsen af konkurrenceretten medførte en overpris for overtræders direkte aftager og
-
3) den indirekte aftager har købt de varer eller tjenesteydelser, der var genstand for overtrædelsen af konkurrenceretten, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrørte fra eller indeholdt dem.
Stk. 3 Stk. 2 finder ikke anvendelse, når overtræder kan bevise over for retten, at overprisen ikke helt eller delvis er overvæltet på den indirekte aftager.