Lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 500 af 07. juni 2006

§ 1

For budgetåret 2007 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent og grundskyldpromille efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 6 i lov om kommunal indkomstskat og § 2 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Stk. 2 For budgetåret 2007 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent til en sats, der ikke kan overstige den i bilag 1 til denne lov anførte sats, jf. dog § 2, stk. 4. Udskrivningsprocenten for 2007 kan fastsættes til et lavere niveau og med højst to decimaler.

Stk. 3 For budgetåret 2007 fastsættes den enkelte kommunes promille for grundskyld til en sats, der ikke kan overstige den i bilag 1 til denne lov anførte sats, jf. dog § 2, stk. 4.