Autorisationsloven § 67

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 737 af 13. juni 2023, lov nr. 739 af 13. juni 2023 og lov nr. 1778 af 28. december 2023

Autorisation som optiker
§ 67

Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. juli 2014.

Stk. 2 Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker eller optometrist, jf. § 68.

Stk. 3 Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har autorisation som optiker, jf. dog stk. 6 og § 68, stk. 5.

Stk. 4 Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf. § 68.

Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.

Stk. 6 Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.