Autorisationsloven § 2

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 737 af 13. juni 2023, lov nr. 739 af 13. juni 2023 og lov nr. 1778 af 28. december 2023

§ 2

Autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Stk. 3 Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. §§ 7-7b.

Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om offentliggørelse af meddelte autorisationer.