Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 24

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024

§ 24

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret.

Stk. 2 Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 3 Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.