Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 12f

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024

§ 12f

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2 Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste 3 tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Stk. 3 Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.