Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 1

Denne konsoliderede version af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024

§ 1

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende.

Stk. 2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.