Lov om anvendelse af Frøstruplejren § 3

Denne konsoliderede version af lov om anvendelse af Frøstruplejren er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 410 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 21. juni 2007

§ 3

Miljøministeren kan tillade, at

  • 1) ejendommen anvendes til helårslejrplads for indtil 75 voksne faste beboere og deres børn,

  • 2) der afholdes sommerlejr,

  • 3) bygninger og konstruktioner opføres eller ombygges og

  • 4) skure, skurvogne eller andre genstande placeres på ejendommen.

Stk. 2 Miljøministeren kan stille vilkår for tilladelsen, herunder om ombygning eller nedrivning af bygninger, der ikke må anvendes til beboelse eller andet formål.

Stk. 3 Miljøministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4 Miljøministeren kan dispensere fra det i stk. 1, nr. 1, fastsatte maksimum for antallet af voksne beboere i lejren, hvis en dispensation er nødvendig for, at personer med særlig tilknytning til lejren kan bosætte sig i lejren.

Stk. 5 Ansøgning efter stk. 1 skal være indgivet inden 3 måneder efter at den lokalplan, som miljøministeren tilvejebringer for området, er endeligt godkendt og offentliggjort.