Ansættelsesklausulloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af ansættelsesklausulloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ansættelsesklausuler

Lov nr. 1565 af 15. december 2015

Kapitel 6 1 Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.
§ 12

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2 Loven har virkning for aftaler om ansættelsesklausuler, der indgås den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3 Aftaler om jobklausuler, som inden den 1. januar 2016 er indgået i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan fortsat opretholdes indtil den 1. januar 2021.

Stk. 4 Bestemmelser om brug af ansættelsesklausuler i kollektive aftaler eller overenskomster indgået inden den 1. januar 2016 bevarer deres gyldighed indtil det tidspunkt, hvor den pågældende aftale eller overenskomst kan opsiges til ophør.

Stk. 5 Loven finder ikke anvendelse på aftaler om konkurrence- og kundeklausuler indgået før den 1. januar 2016. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 13

Lov nr. 460 af 17. juni 2008 om arbejdsgivers brug af jobklausuler ophæves.

§§ 14-15

(Udeladt af redaktionen)

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 § 15 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.