Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 310 af 16. maj 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013,
som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020

Kapitel 6 Ansættelse i stillinger ved stiftsadministrationerne
§ 17

Ministeren for ligestilling og kirke træffer bestemmelse om oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved stiftsadministrationerne og foretager ansættelse og afskedigelse fra disse stillinger. Ministeren for ligestilling og kirke kan helt eller delvis henlægge de i 1. pkt. nævnte kompetencer til den stedlige biskop.