Lov om anlæg af Lynetteholm Kapitel 6

Denne konsoliderede version af lov om anlæg af Lynetteholm er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1157 af 11. juni 2021

Kapitel 6 1 Udviklingsselskabet By & Havn I/S, finansiering og miljøfremmende tiltag
§ 16

Udviklingsselskabet By & Havn I/S' rettigheder og pligter og det ejerskab, der udøves over projektet efter denne lov, kan udøves af et datterselskab ejet af udviklingsselskabet.

§ 17

Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder omkostningerne forbundet med projektet nævnt i § 1.

Stk. 2 Københavns Kommune stiller en garanti for finansiering af etablering af den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal arbejde for at erstatte fjernede ålegræsarealer med tilplantning af ålegræsarealer, der er dobbelt så store som de fjernede, og at etablere en marin havpark.