14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger § 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne lov og bygger på lov nr. 269 af 19. March 2013. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Ankenævnet består af 1 formand og 2 medlemmer.

•••

Stk. 2 Formanden skal være dommer. Formanden beskikkes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter udpegning af vedkommende retspræsident.

•••

Stk. 3 Medlemmerne af ankenævnet beskikkes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer, der repræsenterer studerende på de videregående uddannelser under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og kulturministeren, og 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra rektorer for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og kulturministeren. Medlemmerne af ankenævnet beskikkes blandt personer, der har særligt kendskab til uddannelses- og studiemæssige forhold og besidder økonomisk sagkundskab. Herudover skal det ene medlem have bestået juridisk kandidateksamen og have særligt kendskab til forvaltningsret.

•••

Stk. 4 For formanden og hvert medlem beskikkes der 1 stedfortræder efter reglerne i stk. 2 og 3.

•••

Stk. 5 Formanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes for 4 år ad gangen. Genbeskikkelse kan finde sted.

•••

Stk. 6 Udtræder formanden, et medlem eller en stedfortræder af ankenævnet, beskikkes en ny formand, et nyt medlem eller en ny stedfortræder efter reglerne i stk. 2 og 3 for den resterende del af beskikkelsesperioden.

•••
profile photo
Profilside