14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Opløsningsmiddelafgiftsloven § 19

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler paragraf 19

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af opløsningsmiddelafgiftsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§19 Kontrolbestemmelser
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

•••

Stk. 2 Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

•••

Stk. 3 Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

•••

Stk. 4 Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.

•••

Stk. 5 Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

•••

Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.

•••

Stk. 7 I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

•••
profile photo
Profilside