Lov om afgift af svovl § 24

Denne konsoliderede version af lov om afgift af svovl er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 421 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020,
som ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, lov nr. 672 af 19. april 2021, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 329 af 28. marts 2023, lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023

§ 24

Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2 Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Stk. 3 §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i stk. 1 eller 2 nævnte tilfælde.