Såfremt varer, der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2 Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 7, stk. 2-6, § 8 og 9, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3 §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling af afgiften efter stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter stk. 2.