Skadesforsikringsafgiftsloven § 3

Denne konsoliderede version af skadesforsikringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af skadesforsikringer

Lov nr. 551 af 18. juni 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 09. december 2020,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 3

Ved præmie forstås efter denne lov vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler vederlaget. Består vederlaget helt eller delvis af andet end penge, medregnes værdien heraf til vederlaget.

Stk. 2 Hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.